Will you be my Valentine?

It’s cold outside

HB1 HB2 HB3Uh hvor er det koldt for tiden! MEN solen titter frem, og himlen er blå, og det nyder jeg i fulde drag. Efter min meget friske morgentræning (skal jo lige blære mig lidt med, at jeg kom afsted) tog Herbert og jeg på gåtur på en lidt større græsplæne, hvor han kan løbe løs. Normalt er det en del af hans eftermiddagstur, men i morges skulle han forkæles lidt ekstra 😉 Jeg tror dog, at han var lige så overrasket over den lave temperatur som sin mor, for der var altså ikke heelt lige så meget spræl i ham, som der plejer at være, når han løber fri… men han nød det da!

M’s (min kæreste) vækkeur ringer for tiden kl. 6:30, og selvom der jo egentlig er mange, som står op på det tidspunkt, så synes jeg godt nok, det er svært! Jeg elsker virkelig min nattesøvn. Jeg skal mindst have 8 timer hver nat, ellers er jeg fuldstændig smadret dagen efter haha. Men næsten hver aften siger jeg: når dit vækkeur ringer 6:30, så tager jeg med ned og træner! Nogle gange lykkes det, andre gange gør det ikke… Og det skal altså lige siges, at kl. 6:30 om morgenen har jeg allerede sovet 8 1/2 time…! Men kl. 6:30 kigger Herbert og jeg lige op, når M smutter og kryber bagefter sammen under dynen. Heldigvis har jeg fået en hund, som elsker at sove lige så meget som sine forældre. Eller har vi mon opdraget ham til det? Hm…

Ugerne for tiden er lidt pressede. Jeg nyder tiden inde hos Impression PR, men har taget arbejde ind alle andre dage, hvor jeg ikke er hos pigerne. Og selvom jeg lige nu sparer penge sammen til en fantastisk Bali-tur, så savner jeg altså lidt at have en fridag, lave en kande kaffe og en portion grød og spise min morgenmad i sofaen foran tv’et iført joggingtøj 😉 Meeen tanken om en drikkeklar kokosnød ved en pool, hvor det er varmt nok til at have bikini på lyder stadig lidt mere tiltalende!

Følger I mig på instagram? Har lige lagt et billede op af Herbert i en meget sjov situation 😉 @nikostaal

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Will you be my Valentine?