1 dag til: In my bag

Fantastisk aften!!

B1 B2 B3 B4 B5 B6 B7

Sikke en aften!! Og sikke en dag med alle forberedelserne… Jeg var som sagt til Bloggers Delight 5 års fødselsdag i går, som var en helt fantastisk aften. Inden alle gæsterne kom, var der dog nogle forberedelser, der lige skulle klares, som hele Impression PR teamet stod for. Vi skulle ordne ballonerne, pynte velkomstdrinksene, sætte bordkort på, dulle badeværelset op osv osv. Det var vildt sjovt og hyggeligt at være med til. På den måde blev Radisson Blu lige pludselig meget mere tøset og personligt 😉 Men pyntning tager jo tid, og pludselig havde vi kun en halv time til at gøre os klar! Så vi stod 6 piger og sloges om spejlene, mens vi glattede hår og lagde læbestift. Der var fart på, men det var virkelig hyggeligt! Og alle endte ud med at se brandgodt ud!

På hvert bord stod der de her vildt seje instax kamera, som én fra hvert bord kunne vinde med hjem, hvis de fik taget det bedste billede. Det havde vi det virkelig sjovt med ved Impression bordet, og der blev taget mange spændende billeder til samlingen… Jeg håber selvfølgelig stadig på at være vinderen, så kryds fingre for mig!! Derudover fik alle i salen en specialdesignet, virkelig fin Jane Kønig guldhalskæde med hjem! Udover lovetagget var der på dem allesammen et ekstra lille vedhæng med enten en stjerne, firkløver eller hjerte. SÅ fint.

Guud, jeg havde jo nær glemt velkomstdrinken!! Vi fik de her virkelig lækre Homemade cocktails, og jeg valgte en med passionsfrugt og vanilje – total solero is-drink. De var VIRKELIG lækre dem alle sammen (ja, jeg fik måske smagt dem allesammen…) og så fine flasker, som vi havde brugt formiddagen på at sætte papirsugerør fast til. Det så ret cute ud.

Aftenen gik med lækker tre-retters, prisuddeling i ægte Oscars-stil og selvfølgelig ABSURD mange selfies. Og her taler jeg ikke kun på mine egne vegne… Hvis der er nogen,som kan tage billeder af sig selv, så er det bloggere, og der blev godt nok taget mange hihi. Marmorvæggen på toilettet var “the spot” at få taget billede ved, og jeg fik da også lige klemt mig ind mellem de mange andre piger 😉

Klokken 22:30 kom partybussen og kørte alle mod en festlig aften i byen, hvor der ikke manglede noget.

Sikke en skøn aften… Buksedragten er i dag skiftet ud med joggingtøj, menuen er blevet til hyggemad, OC har kørt hele dagen og pandalooket er så småt tørret af i min pude efter en 2 timers lur… Det var en fantastisk aften og stiletterne står allerede klar til næste gang…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

1 dag til: In my bag